Denmark card payment outage last night – Nets terminals down nationwide

3 months ago 1

Opdateret efter at kortbetalinger igen er blevet normaliseret. Det oplyser pressechef i Nets, Søren Vinge klokken 22.30.

Et problem hos Nets gav lørdag aften store problemer med kortbetaling i Danmark og resten af Norden.

I de to og en halv time problemerne varede, var det ikke muligt at foretage kortbetalinger.

- Vi kan konstatere, at der er rigtig mange betalinger, der bliver afvist - ikke kun i Danmark men også i Norden. Vi prøver at undersøge, hvad årsagen kan være, lød det fra pressechef hos Nets, Søren Vinge, kort efter at problemerne var begyndt.

Flere danskere på ferie har skrevet til DR, at de også oplevede problemer med kortbetalinger. Det var blandt andet i lande som Italien, Frankrig og Tyskland.

Gav problemer på Grøn og Storebælt

Problemerne hos Nets var især tydelige på Storebæltsbroen. Her var det kun bilister med nummerpladegenkendelse eller kontanter, der kunne passere betalingsanlægget, og det skabte massiv kø i begge retninger.

Hornet blev flittitgt taget i brug, som man kan høre på videoen her, men for nogle bilister kogte frustrationerne over. Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi skriver på X, at bilister har forsøgt at flå bommene op, og derfor er to af banerne lukket på grund af hærværk.

Der skulle også være blevet ytret dødstrusler mod personalet.

'Dødstrusler mod personalet og unødig brug af hornet hjælper IKKE på løsningen. Vi har forståelse for frustrationerne, men opførslen er ikke i orden. Det er heldigvis kun et fåtal af bilisterne, der opfører sig sådan, men det er ikke i orden,' skrev politiet på X, inden problemerne var løst.

Også koncertturnéen Grøn, der i dag er i Aarhus var ramt.

- Det påvirker os selvfølgelig på den vis, at vi ikke kan yde den service, vi ønsker, siger Nikolai Milman fra Grøn til TV 2 Østjylland.

Read Entire Article